fredag den 18. oktober 2019

Materialer til ekstra matematik.

Jeg underviser i ekstra matematik, - nogle vil kalde det special-matematik, men jeg kalder det ekstra, for at det ikke skal klinge forkert i nogles ører. Det er ment som en hjælp til barnet, og ordet special bliver hurtigt til speciel. 

Jeg underviser ofte efter Pind og Bjerres ROS kufferter, som jeg kun kan anbefale. 

Jeg oplever blot, at børnene gerne vil have nogle ekstra opgaver med hjem, fordi de bliver grebet af de strategier, jeg giver dem. Det vil de gerne øve hjemme, men ofte også gerne vise hjemme. De er stolte, og det er vidunderligt at se glæden til faget komme tilbage i øjnene på børnene. 

Jeg har lavet et ark til plus-par og plus-par +1, som er en strategi, jeg lærer børnene. 

Pluspar og pluspar+1

Jeg laver en hyggelig mappe, hvor jeg tegner lidt på forsiden. Dette for at signalere til både børn og forældre - og matematiklærer, at mappen er til en hyggestund og ikke tvang. Jeg husker altid at se, hvad de har fået lavet, og tegner en lille smiley for at anerkende godt arbejde. 

Håber, I kan få glæde af det.

Mange hilsner
MosteH


Ingen kommentarer:

Send en kommentar